Yoga åbner op for alle dine sanser. Din smagssans, lugtesans, synssans og din følesans vil blive forbedret, når du dyrker yoga. Du vil blive meget mere nærværende i din hverdag.

Ved åbningen af sanserne vil du med tiden bl.a. opleve, at din mad kommer til at smage af mere, eller at du simpelthen begynder at ændre dine madvaner. Måske får du lyst til at spise mere vegetarisk.

Joyful Yogastudiet skal være et frirum for alle

Mange mennesker er, ligesom jeg, sensitive eller ligefrem allergiske overfor parfumerede dufte. Jeg ønsker, at man skal kunne komme til yoga i mit yogastudie og have et frirum for parfumer og duftende cremer. Jeg vil invitere dig til at åbne op for din lugtesans, når du kommer til yoga hos mig og give dig selv og andre en pause fra disse parfumerede dufte.

Faktisk kan det være svært at dufte en naturlig duft, hvis man har brugt den samme parfume igennem mange år. Mange tænker simpelthen ikke over det, det er bare blevet en vane. Eller hvis man bruger en håndcreme som er parfumeret eller vaskemidler med parfume. Alt hvad du smører på din hud, trænger ind i din krop, og mange produkter kan virke hormonforstyrrende. Så det er ikke bare ligegyldigt, hvad du smører på din hud. Du kan faktisk bruge olivenolie eller sesamolie, som man ofte anbefaler indenfor Ayurveda. Sesamolie er varmende, så et bonus nu hvor efteråret har sat ind.

Efteråret er min favoritårstid

Jeg er netop kommet hjem fra en af mine daglige hundeture i skoven. Jeg elsker duften fra en regnvejrsdag i skoven. Der dufter så skønt af våde blade, mos og gran. Duftene virker beroligende på mig og giver jordforbindelse.

Efteråret er en gave for dine sanser. Så gå en tur i skoven og indsnus duftene derude, nyd træernes farveskift, den friske kølige luft og omfavn årets gang. Nu er der mere tid til at hygge inden døre og til fordybende yoga.

En kærlig opfordring

Jeg ved, at det er en personlig ting, hvilke produkter du vælger at benytte. Men jeg vil håbe, at min lille ”kærlige” opfordring vil betyde, at når du kommer til yoga i Joyful Yoga studiet, så har jeg skabt et rum, hvor du kan trække vejret frit og ubesværet.

I ønskes alle en dejlig efterårsferie i den skønne efterårsluft

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Lad mig inspirere dig, til at finde ind, til dybere sanselighed og nærvær i dig selv. 

Tak, smukke kvinde, du er nu tilmeldt mit nyhedsbrev. Jeg håber at kunne inspirere dig.