Kvindecirkler og cacao ceremoni

Feminin essens, sanselighed & sårbarhed

Jeg mærker i mig selv og i andre kvinder en dyb længsel for at finde tilbage til vores naturlige feminine essens, sanselighed og samhørighed. Sammen kan vi  genfinde vejen til vores hjerte og være sammen med andre kvinder i kærlig støtte.

Når åbner op og begynde at forstå vigtigheden af, at vi forener os med rytmen i naturen, vores egen og hermed årets cyklus, effekten af månens påvirkning af vores energi og cyklus, begynder vi at genopleve kontakten med Moder Jord. Vi indånder og udånder med hende. Vi har sådan et behov for at finde tilbage til vores urkraft og naturlighed. Alt hvad vi har glemt med vores bevidsthed, men vores kroppe længes, genkender og husker.

Mine kvindecirkler indeholder

Cacao ceremoni

Aftenens tema med plads til masser af frihed og hvad der rør sig i hver af os.

Tema for kvindecirklen den 13. november er: Womb Wisdom

Dans/bevægelse/yoga

Den ceremonielle cacao fra Peru

Vi vil begynde vores aften med en Cacao ceremoni, som støtter dig i at åbne din hjerteenergi, da den har en høj vibration. Jeg bruger en rå Cacao fra Peru, som jeg tilbereder på en plantemælk. Cacaoen virker groundende, og hjælper dig med at være tilstede i din krop. Med at komme fra dit hoved og ned i kroppen. Rent fysiologisk øger den rå cacao din produktion af serotonin og dopamin, så den giver dig den naturlige glæde, ro og lykkefølelse.

The photo is a part of a project made by Lene Damtoft (photographer) and Katarzyna Ochocka (stylist).

Kvindecirkler i november & december

Datoer

Onsdag den 30 oktober kl. 19-21
Tema: Feminin essens. Hvordan har du det med dine egen feminitet?

Onsdag den 13. november kl. 19-21
Tema: Womb Wisdom. Vores cyklus, overgangsalder mm.

Onsdag den 27. november kl. 19-21
Tema: Spiritualitet, ritualer, manifestationer.

Onsdag den 11. december kl. 19-21
Tema:
Din oplevelse af at vælge tid og dermed kærlig omsorg for dig selv.
Daglige ritualer.

Pris 300 kr pr kvindecirkel 

 

Praktiske oplysninger

Sted
Fulden Byvej 2, 8330 Beder

Pris
300 kr per kvindecirkel

Tilmelding
På mail: trine@joyfulyoga.dk

Betaling
MobilePay nr 34293

Joyful Yoga studiet er fri for kemiske parfumer. Mød venligst op uden parfume og duftende cremer.

Hvis nogle af jer ikke har bil, kan I tage bus nr. 18 til Moesgaard Museum og gå ned ad Samsvej. Eller bus nr. 100 til Oddervej til stoppestedet Langballevej.

Skriv til mig, måske I kan finde samkørsel.

”DET VAR SOM AT KOMME HJEM OG VÆRE BARN IGEN”

At lande i Trine Medhiras hjem i Fulden var som at komme hjem. Vi begyndte og afsluttede dagen i en cirkel bestående af smukke, kloge og inspirerende kvinder. Kvindecirkler er genveje til at se sig selv klarere, og denne fordybelses- og omsorgsdag kastede lys på vigtigheden af følelsesmæssig balance og selvkærlighed.

Medhira indledte dagen med at fortælle om, at vi kvinder skal tilbage til vores fundament, det feminine og naturen. Kvinder lever i dag meget gennem intellektet, men der ligger en enorm viden i kroppen og den kvindelige cyklus, som vi har glemt på få generationer. Det handler om at søge tilbage – være sårbar og miste kontrollen. Vi skal give plads og slip.

Vi sad i en cirkel, og i midten var blomster, rosaquarts og ametyster smukt placeret i en cirkel. En smuk cacao-ceremoni og meditation blev efterfulgt af en yogaklasse hos Medhira. Medhira var som en moder, der sørgede for os, tæpperne og yogaen var som et stort, blidt kram. Man fik en oplevelse af at være et barn igen.

At mødes i en cirkel og fordybe sig sammen handler om at distancere sig fra den konkurrence, der kan opstå blandt kvinder i sociale grupper. Det kan noget helt specielt at mødes på denne måde – nærværende, ikke-dømmende og accepterende, hvor alt er tilladt. Vi skal finde lyset i os selv og turde træde frem i det.

I cirklen dyrkes en venlighed, hvor man hylder hinanden. Denne solidaritet mærkede vi i dag – og den er healende.

Sofia og Helene, har deltaget i en kvindecirkel

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Lad mig inspirere dig, til at finde ind, til dybere sanselighed og nærvær i dig selv. 

Tak, smukke kvinde, du er nu tilmeldt mit nyhedsbrev. Jeg håber at kunne inspirere dig.